En tilbygning kan i flere tilfælde give god mening, hvis der er behov for at udvide husets boligareal. Behovet for flere børneværelser, et hjemmekontor eller ganske enkelt mere plads i dagligdagen kan være uundgåeligt.

Første skridt i processen er, at beslutte hvad tilbygningen skal bruges til og hvilken stil man ønsker. Med en ny tilbygning kan man fx. forbedre indeklimaet.
Mange huse lider under manglen på dagslys, og selvom man til en vis grad kan male sig ud af problemet, er der andre og mere effektive metoder. Ovenlysvinduer i en ny tilbygning, er en forholdsvis lille investering med stor effekt. De skaber et smukt himmellys og kan samtidig give lavloftede rum en fornemmelse af mere højde.

Muligheder for udformning af tilbygning kan inddeles således:

  • Den klassiske tilbygning: Her er der tale om et anneks i enten et eller to plan. På denne måde kan man få det/de ekstra værelser, badeværelse eller hvad man har behov for.
  • Den solide tilbygning: Her bygger man ud fra bygningens oprindelige stil og materialevalg. Derfor vil den solide tilbygning være en integreret del af det originale hus, og fremstå som én helhed.
  • Den dristige tilbygning: Denne anvendes når man vil ændre hele hjemmets udseende. Fx. skabe en tilbygning med et helt andet udtryk end den eksisterende bygning. Dette kan gøres ved at vælge andre former, materialer, store vinduespartier m.v.

Når du har udvalgt den form for tilbygning, som du ønsker til dit hjem, så står vi gerne for ledelse af projektet, så undgår du at stå med ansvaret over for de mange forskellige håndværkere.